Saltafgift

Saltafgift på Bornholm fra 14. maj 1768 til 24. september 1770

I januar 2000 fandt jeg på Landsarkivet på Jagtvej en pakke i amtsstuearkivalierne om Saltafgiften på Bornholm. Den viste sig at indeholde en sand “saltgrube” af oplysninger, der når de sættes sammen med de andre kilder, der eksisterer fra den periode, giver et ret godt tidsbillede af Bornholm.
Saltafgiften blev indført i hele Danmark ved kongelig forordning den 14. maj 1768. Det er en personlig afgift, der opkræves i amtet, og pengene sendes til Rentekammeret. Alle personer over 12 år skal betale 2 skilling pr. tønde salt pr. kvartal. Dog således, at husbond betaler for sig selv, kone, børn og tjenestefolk, husværter for deres lejere.
Den 13. februar 1770 erkender man, at saltafgiften ikke har haft den ønskede effekt. Der er simpelthen for mange, der ikke har penge til at betale. Derfor beslutter man fra statens side, at den skal ophæves senere på året. Et af de områder, hvor det stod værst til, var Bornholm. En kommission var på inspektion på øen og refererede til kongen, hvor slemt det stod til.
Saltafgiften blev ophævet for Bornholm den 24. september 1770 – i resten af landet 8. oktober 1770. Dog således, at bønder og andre med formue skal betale deres restance, mens udbyggere, fiskere og andre uformuende får eftergivet deres manglende indbetalinger.
Samtidig med ophævelsen af saltafgiften nedsættes også pro cento skatten – den obligatoriske ¼ pct. af hartkornets værdi mv. til 1/8 pct. – simpelthen fordi bornholmerne ingen penge har.
I pakken ligger bl.a. mandtalslister for det meste af Bornholm – ført af præsterne.For landsognene (fordelt på sogne)

  • nr. eller navn på gården
  • navn på beboeren (som regel mandens navn) – under nogle sogne står udbyggere nævnt direkte under den gård, de “hører til”
  • antal mand/kone (dvs. tallet 1 eller 2)
  • antal børn over 12 år
  • antal tjenestekarle
  • antal (tjeneste)drenge over 12 år
  • antal (tjeneste)piger over 12 år
  • antal andre med ophold på gården/hos udbyggeren
  • samlet antal personer i husholdningen

Disse oplysninger findes for juli kvartal 1768, januar kvartal 1769 og for januar kvartal 1770. Samtidig er der af- og tilgangslister for de mellemliggende kvartaler. Endelig findes der forskellige restancelister: En for fiskere, udbygger og andre fattige og uformuende og en anden med alle gårdmænd og udbyggere, der mangler at betale saltafgift.
For købstæderne Nexø og Aakirkeby findes mandtalslister i lighed med ovenstående fordelt på gadenavne/distrikter – for juli kvartal 1768, januar kvartal 1769 og januar kvartal 1770. Samtidig er der også af- og tilgangslister for de mellemliggende kvartaler.
For de andre købstæder er oplysningerne noget mere sparsomme. Dog findes der i restance-listerne en oversigt med navne på de fattige i Svaneke, Nexø, Aakirkeby og Rønne, som skal have eftergivet deres afgift.
For Svaneke er der en liste over personer, der har betalt ¼ pct. afgift, og som skal have godtgjort for meget indbetaling, fordi afgiften er blevet sat ned til 1/8 pct.
For Hasle, Allinge og Sandvig er mandtalslisterne åbenbart forsvundet – der er kun samlede regnskaber.
Indtil videre er Bodilsker, Pedersker, Poulsker, Ibsker Østerlars og Østermarie sogne samt Nexø og Aakirkeby købstæder registreret i regneark.

Hanne Skovgaard

Opdateret 4. nov, 2006